MASCARA – GØR DET SELV
Hjemmelavet kosmetik er allerbedst! Hvorfor?
Fordi de består af naturlige stoffer, og vi ved nøjagtigt, hvad produktet indeholder. Og det er også vigtigt, at det er meget tilfredsstillende at vide, at man selv har fremstillet kosmetikken. Hvad skal du bruge, og hvordan laver du din egen? Se bare her.
Lad os begynde med det positive – alle de ingredienser, du skal bruge til at lave hjemmelavet mascara, kan nemt fås hjemme i køkkenskabet, hos materialisten, i butikker med økologiske fødevarer og i urtebutikker. Du skal bruge en teskefuld kokosolie, en teskefuld sheasmør, en halv teskefuld bivoks, fire teskefulde aloe-gel og to piller aktiveret kul. Lad os nu fokusere på de forskellige ingrediensers egenskaber. Følgende stoffer virker fugtgivende: kokosolie, sheasmør og aloe-gel. Bivoks har en lignende funktion. Men denne ingrediens har endnu en meget vigtig funktion. Den indeholder ikke blot masser af vitaminer, men den modvirker også bakterievækst. Dette nærer så øjenvipperne, og selve mascaraen holder sig frisk længere. Og den sorte farve kommer selvfølgelig fra det aktiverede kul. Dette stof fås på apoteket. Hvis du hellere vil have brun mascara i stedet for sort, skal du bruge kakao.
Sådan laver du din egen mascara
Først knuser du de aktiverede kulpiller. Det kan du enten gøre i en morter eller med en hammer. Hvis du bruger sidstnævnte, skal du huske at komme kulpillerne i en plasticpose først. Varm alle stofferne op over et kogende vandbad, til de er smeltet helt. Du skal røre i det hele tiden. Når det er kølet lidt af, komme du kulpulveret i. Stil blandingen til side, så den kan køle helt.
Nu skal du bare komme blandingen i en mascaratube. Du skal selvfølgelig sørge for, at tuben er helt ren. Du kan for eksempel vaske den med en god, flydende makeupfjerner, med husholdningssprit, eller du kan rense den i kogende vand. Pas på, du ikke brænder dig. Gør det samme med børsten. Hvis det ser helt umuligt ud at hælde kosmetikken i tuben, kan du tage en lille pose og komme din hjemmelavede mascara i et af hjørnerne. Så laver du et lillebitte hul ved at klippe hjørnet af, så du kan klemme mascaraen ud og ned i tuben. På den måde er det ikke længere svært at få mascaraen i beholderen. Du kan eventuelt også bruge en pipette.
Og hvordan kommer du denne mascara på øjenvipperne?
Der er ikke noget ekstraordinært ved at bruge hjemmelavet kosmetik. Du bruger det bare, som du ville, hvis det var hvilken som helst mascara købt i en butik. Når du er færdig med at lægge makeup, skal du give mascaraen lidt tid til at tørre. Og det er værd at bemærke, at hjemmelavet mascara er meget nemmere at påføre end andre mascaraer. Og den ser bedre ud på tynde og korte vipper. Sidst men ikke mindst kan din hjemmelavede mascara bruges i tre til fire måneder, fra du laver den.